Tuesday, June 28, 2022

DEKO folde- og mobilvægge optimerer læringsmiljøet på nyt H.C. Ørsted Gymnasium

Et nyt, teknisk gymnasium, H.C. Ørsted Gymnasiet, er netop opført i Lyngby-området nær Helsingørmotorvejen. Bygningen, som er en hyldest til videnskaben – og til fysikeren og filosoffen H.C. Ørsted, udfordrer status quo inden for det traditionelle gymnasiebyggeri og inviterer til nytænkning og nysgerrighed hos både studerende og undervisere. Til projektet har DEKO leveret og monteret funktionelle folde- og mobilvægge , der med deres fleksible egenskaber optimerer undervisningen og udnytter rummets fulde potentiale.

Nytænkende, futuristisk og banebrydende. Det er blot nogle af de adjektiver, der bliver anvendt i beskrivelsen af H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Den nyopførte bygning, tegnet af Sweco Architects, leger med former og ruminddeling, hvilket bl.a. ses på skolens facade, som er inspireret af H.C. Ørsteds opdagelser inden for elektromagnetisme i form af spolere.

Også indvendigt er skolen inspireret af naturvidenskab og nytænkning. Der er blandt andet tænkt i utraditionelle undervisningsformer og sat fokus på ruminddeling for at skabe en bygning, som bliver en aktiv og integreret del af undervisningen.

MAKSIMER LYS OG MINIMER LYD MED IDEEL RUMDELER TIL DYNAMISKE MILJØER

Netop i arbejdet med ruminddeling, spiller folde- og mobilvægge en vigtig rolle, da de, i kraft af deres iboende fleksibilitet, optimerer rammerne for undervisningen og gør det muligt at udnytte de åbne arealers fulde potentiale. Både når der skal arbejdes på tværs og i grupper – og når der er behov for ro og fordybelse. Til skolens 1. og 2. etage har DEKO leveret og monteret 8 DEKO FV2 Glass foldevægge i forbindelse med en række undervisningslokaler, som gør det muligt at integrere undervisningen med bygningens åbne arealer.

DEKO FV2 Glass er med sin fleksibilitet, maksimale glasareal og ikke mindst høje lydreduktion på Rw 47 dB en sikker vinder, når man ikke vil gå på kompromis med hverken design, funktion, lydreduktion eller naturligt dagslys. Glasfoldevæggene kan desuden nemt integreres i DEKOs øvrige sortiment af faste glasvægssystemer.

DEKO MV2 Glass mobilvæggen produceres i Tyskland af den internationalt anerkendte virksomhed DORMA Hüppe. DEKO har siden 2018 haft aftale om eneforhandling af DORMA Hüppe mobilvægge i Danmark og kan tilbyde både semi- og fuldautomatiske glasmobilvægge.

UDNYT RUMMETS FULDE POTENTIALE MED INTELLIGENT RUMDELER

I institutionsbyggerier spiller storrummets og fællesarealers fleksibilitet og funktion en afgørende rolle for den daglige drift, og her er DEKO MV2 Glass mobilvæggen oplagt som funktionel rumdeler. DEKO MV2 Glass giver fleksibilitet og frihed til at opdele rummet efter behov – igen uden at skulle gå på kompromis med hverken lyd, lys eller design.

Udover en traditionel DEKO MV mobilvæg har DEKO leveret og monteret en semiautomatisk DEKO MV2 Glass mobilvæg til skolens fællesareal i stueplan. Glasmobilvæggen er tilpasset rummet og udført med en højde på næsten 4 meter og en bredde på 13,5 meter. Den moderne glasmobilvæg giver en imponerende lydreduktion på Rw 49 dB, men kan udføres helt op til Rw 53 dB.

Ved parkering af væggen får skolen et ekstra stort åbent areal, som kan benyttes i forbindelse med større forsamlinger og arrangementer. Omvendt kan man nemt og hurtigt lukke af til et ekstra lokale uden at kompromittere det lyse og åbne miljø. Det gør DEKO MV2 Glass til en intelligent og praktisk løsning, når man vil optimere og udnytte rummets kvadratmeter og fulde potentiale.

NOMINERET TIL ÅRETS SKOLEBYGGERI 2022

Det futuriske look med fokus på læring og kreativitet førte i foråret til en nominering af H.C. Ørsted Gymnasiet til Årets skolebyggeri 2022, hvor fællesnævneren for de nominerede projekter er moderne, kreative læringsmiljøer. I år har DEKO leveret folde- og mobilvægge til 4 ud af de 5 nominerede skoleprojekter. Stort tillykke med prisen til vinderprojektet, Vrå Børne- og Kulturhus.

Om os

Nyheder