Thursday, May 2, 2024

DEKO forhandler Skyfold: Send rumdeleren til tops og spar pladsen i rummet

Vi er glade for, at vi nu kan bryste os af at være forhandler af endnu et eksklusivt vægsystem, der scorer skyhøjt på fleksibilitet, praktik og design; Skyfolds lodret parkerende vægsystemer

DEKO tilbyder en bred pallette af ultrafleksible, flytbare rumdelere i form af folde- og mobilvægge i enten glas eller massivt træ. Alle med den unikke egenskab, at brugeren nemt og hurtigt kan inddele rummet i mindre enheder eller åbne rummet op alt efter behov.

Men som forhandler af Skyfolds fuldautomatiske vægsystemer kan vi nu tilbyde kunder endnu en innovativ indretningsløsning, hvor fleksibel ruminddeling er tænkt på en helt ny måde.

Rumdeleren, der forsvinder op under loftet

Skyfold er for dig, der søger noget helt unikt til multifunktionelle rum, hvor det gælder om at udnytte pladsen i rummet til det fulde. Væggen er fuldautomatisk, og som noget helt anderledes parkeres den under loftet, så man slipper for parkerede vægelementer, der optager værdifulde m² på gulvet.

Den fleksible rumdeler har ingen synlige skinner i hverken loft, gulv eller sidevægge, og i parkeret stilling ligger den plant med loftet, så den bliver diskret og smelter sammen med omgivelserne. Hvad enten man ønsker sin Skyfold væg i massiv udførelse eller med transparente glaselementer, fås vægløsningen også med solide akustiske egenskaber.

Din partner til multifunktionelle rum

Hvad enten man taler kontor-, erhvervs- eller institutionsbyggerier, skal den moderne indretning i højere grad end nogensinde kunne rumme forskellige behov og funktioner – og gerne på en gang. Dette kalder på intelligente og praktiske indretningsløsninger, der gør det muligt at opnå et rums fulde potentiale. Og det er her, vi kommer ind.

Har du brug for rumdelere, der får funktionalitet, fleksibilitet og æstetik til at gå op i en højere enhed, så er vi partneren, der kan hjælpe dig til at træffe den helt rigtige løsning til dit indretningsprojekt.

Du kan læse meget mere om vores udvalg af folde- og mobilvægge på vores hjemmeside.

Lyder Skyfold væggen interessant? Så læs meget mere om de forskellige varianter her.

Om os

Nyheder