Tuesday, July 5, 2022
DEKO leverer speciallavet glasvæg til Tysklands travleste lufthavn
Ro, sikkerhed og behovet for at kunne tænke i nye baner. Det er blot nogle af de nøgleord, DEKO er stødt på, da vi skulle montere glasvæggen til et mødelokale i Frankfurt Am Mains Lufthavn. DEKO har designet en unik glasvæg til et mødelokale, som skal benyttes, når lufthavnens administrative medarbejdere skal mødes.
Lufthavnen i den tyske finanshovedstad Frankfurt Am Main har altid været kendt for sin travlhed og været hovedkvarteret for Lufthansa, et af verdens største flyselskaber.
Derfor er det naturligt, at en lokation, hvor højt tempo og travlhed er i højsædet, huser adskillige mødelokaler, hvor vigtige beslutninger kan tages. Denne nødvendighed har DEKO været med til at sikre, i form af en unik sammensætning af to glasvægge, der skal sikre mod brand og reducere støj, men samtidig imødekomme de æstetiske krav, som DEKOs glasvægge opfylder.
Unikt håndværk
Sammensætningen består af vores brandsikrede glasvæg DEKO FG Fire Black, som er blevet ændret til en specialkonstrueret version af DEKO FG2 grundet krav fra bygherren.
Glasvæggen er opbygget som en normal DEKO FG2. Den modificerede DEKO FG2 glasvæg har fået indbygget DEKO FG Fire delen i sig for at kunne tilfredsstille de krav, som bygherren stillede. Oprindeligt blev glasvæggen tilbudt som en DEKO Fire Black. Sidenhen er der blevet tilføjet lettilgængelige persienner og et sikkerhedsglas på indersiden af væggen.
Alle glasvæggens profiler kommer fra DEKO FG Fire.
DEKO har både leveret, produceret og monteret den unikke glasvæg.
Den seks meter lange glasvæg befinder sig i et mødelokale på 30 m². Glassets tykkelse er 55 mm, med en lydreduktion på Rw 55 dB. Glasvæggens brandsikring er på EI 30, mens sikkerhedsglasset tykkelse er 21 mm.
Projekter i hele Tyskland
Det er ikke kun Frankfurt am Mains lufthavn, DEKO har leveret til. DEKO har tidligere leveret til de internationale lufthavne i Dubai og Bahrain.
Ud over projektet i Frankfurt Am Main er DEKO også involveret i flere projekter i Europas største land. Heriblandt indvendige glasløsninger til det fredede rådhus i byen Marl og glasvægge til virksomheden BEGO, som specialiserer sig inden for 3D-printning.