Tuesday, November 27, 2018
DEKOs nordlige afdeling flytter nu beliggenhed fra Pandrup til Nørresundby
DEKO Nord er virksomhedens specialister i folde- og mobilvægge, og for at kunne være mere fleksible for både kunder, kontoransatte og montører, er weekenden gået med at flytte afdelingen til sin nye adresse.
Bygningens lokaler har fået gennemført en grundig indvendig renovering, og selvom skønfinesserne ikke helt er på plads endnu, så kunne vores medarbejdere mandag morgen møde ind til splinternye lokaler på Virkelyst 27A, 9400 Nørresundby. Beliggenheden er perfekt placeret tæt på motorvej E45, lige nord for storbyen Aalborg – så gør et stop og kig ind, hvis du er i nærheden.
Den nye bygning giver gode muligheder for en mere fleksibel indretning af lokaler og mere overskuelige lagerfaciliteter. Arbejdspladsen indrettes med DEKOs egne glasvægssystemer: DEKO FG glasvægge, DEKO DG glasdøre, en DEKO FD glasskydedør og DEKO FV2 Glass foldevæg.
Skriveborde og IT-systemer var det første til at blive pakket ud af flyttekasserne og installeret på kontorerne. Så kan kunderne blive betjent lige så effektivt som de plejer, alt imens der kommer styr på de sidste hjemlige detaljer på den nye arbejdsplads.