Thursday, February 15, 2018

Det nye Furesø Rådhus

Sløjfen er navnet på Furesø Kommunes nye rådhus. Navnet er valgt, fordi bygningen binder det gamle rådhus i Værløse sammen med en ny fløj, som former en sløjfe. Den 6.200 m² store bygning danner i dag rammen om cirka 330 kommunale medarbejderes hverdag og er samtidig et hus for borgerne og foreningerne.

DEKO har i forbindelse med udbygningen af rådhuset udført alle indvendige tømrerarbejder, som bl.a. indeholdt lyd- og brandglasvægge, glasværn, glas- og trædøre, foldevægge i egefiner, gipsvægge og gips-etagedæk, vægbeklædning i egefinerede akustikpaneler, lofter samt specialdesignede filtlamellofter.

Fokus på tilgængelighed og gode indeklimaforhold

Ambitionen har været at skabe et rådhus, der er tilgængeligt for borgerne såvel som medarbejderne, og hvor brugernes komfort og samlede oplevelse af indeklimaet har været omdrejningspunktet. Der har derfor været stillet høje krav til lys- og lydforhold, så der opnås en god akustik med gennemlyste lokaler.

Akustikregulerende vægge og lofter skaber hjemlig stemning og god lyd

Kravet til gode lydforhold blev bl.a. imødekommet ved montering af egefinerede akustiklameller på de fleste vægge ind mod kontorer, atrium, byrådssal og kantine. Den store væg, der separerer byrådssalen og kantinen, er beklædt med trælameller og matchende finerbeklædte foldevægge, der gør det muligt at åbne op til ét stort multifunktionelt rum. Træet giver en varme og en hjemlig tone i rummet, og er med til at regulere akustikken. Herudover er der i atrium og møderum monteret specielle lydabsorberende filtlamellofter, som flot matcher de egefinerede akustiklameller på væggene. Beklædningen med akustiklameller i loft og på vægge danner et arkitektonisk greb, som giver bygningen sin særlige identitet.

Lyst, åbent og godt arbejdsmiljø med glasvægge

De borgerrettede funktioner er placeret i stueplan og indrettet efter, hvorledes de ansatte mødes med borgerne på den mest direkte og uformelle måde med en planløsning og det åbne atrium med det store ovenlys i centrum. Derfra er der direkte adgang til alle mødelokaler, som er udført som bokse med lydtætte DEKO FG fuldglasvægge og lydtætte trædøre, der står godt sammen med de egefinerede akustikpaneler. Glasvæggene gør, at arbejdsområderne er åbne og gennemlyste, så det er let at orientere sig. Glasset til byrådssalen er udført med DEKO FG Fire glasvæg EI 60 med ekstra høj lydreduktion.

Kontorarealerne på 1. sal består af storrumskontorer med mødelokaler og arbejdsrum, hvor der er anvendt DEKO FG glaspartier med flere typer glasdøre. De mange indvendige glaspartier og -vægge tillader, at lyset genbruges i flere rum og skaber transparens på tværs af arbejdsområderne.

Om os

Nyheder