Tuesday, March 17, 2020

Luk lyset ind og lyden ude med DEKO FV2 Glass

Kontor- og institutionsmiljøer rummer ofte mange mennesker og forskellige funktioner på ét sted og kræver derfor optimerede lokaler, så brugerne trives og kan fordybe sig i dagligdagen. Med markedets nok højeste lydreduktion for en glasfoldevæg på hele 47 dB, fleksible egenskaber og et maksimalt glasareal er DEKO FV2 Glass foldevæggen den ideelle rumdeler til dynamiske miljøer.

Perfekt egnet til multifunktionelle rum

DEKO FV2 Glass foldevæggen er opbygget omkring en unik konstruktion af smalle aluminiumprofiler og 2 lag glas, der går helt til kant af elementerne. Det maksimale glasareal tilfører rummet lys og åbenhed; og giver foldevæggen et yderst eksklusivt udtryk samtidig med, at den reducerer lyden med Rw 47 dB.

DEKO har nyligt leveret og monteret to glasfoldevægge på Roskilde Festival Højskole. Skolen er fagligt mangfoldig; og skal derfor både tilbyde afdæmpede og fleksible læringsrum. Med den ene foldevæg som lyddæmper i kombination med en udvendig facade i skolens musiklokale og lydstudie, kan højskoleeleverne frit udfolde sig musikalsk uden at forstyrre boligområdet ved siden af.

Den anden foldevæg, der er integreret mellem skolens store fællesrum og en foredragssal, løser ikke bare behovet for lyddæmpning og rumdeling, men fremstår også som et dekorativt element i skolens indretning: Det store glasareal leder blikket ind i foredragssalen, hvor hele interiøret er holdt i den stærke orange farve, der kendetegner Orange Scene på Roskilde Festival. Glasfoldevæggens mørke profiler og skinnende glas mod den kontrastfyldte farve tilfører et udtryk at elegance og kant til det livlige lokale.

Utrolig fleksibilitet og nem betjening

DEKO FV2 Glass foldevæggen produceres individuelt til hvert projekt og efter kundens ønsker med hensyn til dimensioner og elementstørrelser. Den leveres som standard sort-, hvid- eller naturelokseret, men fås også i specialfarver. Foldevæggen udføres enten som enkelt- eller dobbeltfløjet væg, der samles på midten. Ved begge eksempler fungerer det sidste element som gående dør og er som standard monteret med kuglelås og greb i rustfrit stål.

Derudover er glasfoldevæggen gulvkørende og har hele sin vægt i den tynde gulvskinne, hvilket gør, at der ikke stilles store krav til overkonstruktionens bæreevne. De indbyggede paskvillåse åbner og låser let foldevæggen; og gør den hurtig og nem at betjene. Med DEKO FV2 Glass får brugerne af lokalet en utrolig fleksibilitet til at inddele rummet efter behov – uden at skulle gå på kompromis med hverken lydreduktion eller lysindfald.

Om os

Nyheder